Relationen til dig selv

Vi mennesker har ofte en række modsatrettede behov og ønsker. Vi kan på den ene side drømme om at tage på eventyr og samtidig ikke have lyst til at opgive vores tryghed. Vi kan have lyst til at åbne os over for andre, men samtidig ikke turde. Vi kan være selvkritiske og samtidig ønske at være gode mod os selv.

Kæmper du med at integrere alle de modsatrettede sider af dig selv, så er det også noget vi kan arbejde med. Sammen kan vi udforske de forskellige sider af dig og forstå dem bedre. På den måde vil du blive bedre i stand til at handle i retning af det liv, du ønsker.